Tækkespån til Mølle …

👉 Her ved SkovTrup havde vi fornøjelsen af at levere 7.500 styk tækkespån med afrundede forkanter dim. 4/15x100xL320mm

✅ Lidt facts om Jels Mølle:
Siden ”Foreningen til bevarelse af Jels Mølle” (i daglig tale Mølleforeningen) købte Jels Mølle i 1956, har foreningens bestyrelse sørget for at dette kulturminde stadig bevares i Jels.

I dag fremstår Jels Mølle som en af landets bedst bevarede vindmøller, og selvom der ikke længere males korn, er der stadig masser af aktivitet i møllen – bl.a. sørger 10 frivillige møllevingedrejelaug for at vingerne bliver drejet mindst én gang om ugen.

✅ Lidt mølle historie:
Siden 1859 har Jels Mølle sammen med kirken stået som byens vartegn.

I 1853 ophævedes mølletvangen, og Johann Møller, møllens grundlægger, besluttede at bygge en mølle i Jels.

Johan Møller sendte den ene ansøgning efter den anden gennem de ministerielle kanaler for at få lov til at bygge en mølle i Jels, men han fik aldrig svar. Træt af denne sendrægtighed rejste Johan Møller selv til København og søgte audiens hos Kong Frederik den 7. Kongen så velvilligt på sagen, men skal have sagt: ”Min gode mand, dette mølleri vil koste ham mange penge. Hvor vil han få dem fra?” Og Johan Møller skal have svaret: ”Pengene, Eders Majestæt, har jeg hjemme. Jeg kan bygge med det samme”.

Johan Møller havde pengene, og da tilladelsen i 1858 forelå, gik han i gang med at bygge. Byggeriet stod færdigt omkring høst 1859, og indvielsen var en stor dag i Jels. Der blev danset på svikstillingen og Johan Møller fik overrakt en fane med kongeligt navnetræk. Møllen havde jo kongelig bevilling. Fanen tilhører i dag Mølleforeningen, og den kan besigtiges i den lokalhistoriske samling i den gamle rutebilsstation på Torvet i Jels.

Jels Mølle med sine solide mure og et vindfang på 21 meter stod nu færdig. Møllen var ved sin start en stor virksomhed med 6 svende. Foruden korn til foderbrug blev der malet mel og gryn på møllen, og der var desuden et malteri, hvor egnens bønder hentede malt til ølbrygning, som dengang foregik på hver eneste gård. Brændevinsbrændere var ligeledes aftagere af råstof fra møllen. Maling af korn til foderbrug har dog været den væsentligste aktivitet.

Mølleren havde en toldkop. Toldkoppen, som er udbanket i det fineste kobber, havde en central position i møllerhvervet, da den var møllerens mål for betaling for maling af kornet. Efter 1698 skulle toldkoppen have et bestemt rumfang, så mølleren kunne afmåle en pot (0,965 liter) af hver skæppe (17,37 liter) korn, hvilket giver en bruttoavance på 5.56%. I 1917 blev det forbudt at tolde, i stedet fik mølleren maleløn. Der gik mange historier om hvordan mølleren “toldede”, ikke mindst fordi toldningen jo var den direkte anledning til at mange møllere var økonomisk velbeslåede. Det blev i ordsprog antydet at møllere kunne finde på at være uærlige og f.eks. tolde mere end én gang.

✅ For nuværende – se meget mere på websiden jelsmolle.dk & tækkespån:
I 1956 blev møllen købt af ”Foreningen til bevarelse af Jels Mølle” (i daglig tale Mølleforeningen), der fik foranlediget at møllen forblev i drift indtil 1971, herefter har foreningens bestyrelse sørget for at dette kulturminde stadig bevares i Jels. I dag fremstår Jels Mølle som en af landets bedst bevarede vindmøller, og selvom der ikke længere males korn, er der stadig aktivitet i møllen. Tag renoveret med tækkespån i år 2009.
Ja så ved man hvor ordet – at tolde kommer fra 😉