Kunde projekter - Vi glæder os hver gang!

Kundebsøg fra sverige

Kunde Projekter:
Stor fornøjelse at have besøg af så positive kunder fra Sverige 😉
Som de skriver på deres FB opslag:
Vi kombinerer efterårsferien med et hyggeligt studiebesøg i #SkovTrup, hvor vi køber alt vor #Robinie.
Man får mange nye ideer ved at se alt hvad de har på lager. Vi benyttede også lejligheden til at tage nogle pinde med hjem på taget.
Fra deres webside:
Vi hos Svega elsker træ.
Ved at kombinere motorsavsfigurer med traditionelt håndværk skaber vi unikke træskulpturer og forskellige miljøer. Vi kalder vores arbejde fantasifuldt håndværk. At bruge ubehandlet træ og naturmaterialer er en selvfølge for os.
Vi har ikke færdige produkter, men alt hvad vi laver er fremstillet i samråd med kunden.
Flotte produkter & kunde projekter 👍 #hårdttræ #miljø

Kunde projekter - Det ka vi li..

Her bygger Palle Terrasseprojekt med underkonstruktion og dæk i Egetræ – Træ fra EU Skovbrug 💚

Så er det jo ekstra rart når snedker Palle skriver til #SkovTrup:
✅ Det har været en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med jer på projekt terrasse Ålborg, fra første telefonsamtale hvor der kom materialeudtræk som var helt fantastisk tæt på det totale forbrug til jeg afleverede overskydende brædder & terrasseskruer tilbage til jer på vejen hjem.
✅ Service på højt plan med leverance til aftalte tid og sted, tak for god service, brædderne lever op til ordet Select, flotte brædder med minimale knaster, kan kun anbefale jer til andre som kunne være interesseret i sådan i smuk terrasse.
✅ De to felter der er lidt mørkere er fordi kunden har smurt med olie.

🤝 Hvis jeg kommer i nærheden af sådanne projekter i fremtiden, ved jeg hvor jeg skal få materialer fra.

👂 Hvis der skal være lidt og sige om brædderne, så kunne der være op til 7 m/m forskel på bredden, men jeg ved som håndværker der arbejder med træ, som er et levende materiale – at sådan er virkeligheden.

vi havde en smule udfordringer med at holde linjen på brædderne hvor den skilte med bræt på tværs, på den ene side af tværbræt kunne der være et bræt på 142 m/m og efter overgang på den anden side lå så et bræt på 147 m/m, så en smule justeringer skulle der til.

👉 DET er blevet en helt utrolig smuk terrasse 👍

Materialer forbrugt:
✔️ SkovTrup Egeterrassebrædder dim. 21x145xL2000 mm & 2500 mm
✔️ SkovTrup Ege reglar dim. 54x100xL3000 mm
✔️ SkovTrup Terrasseskruer dim. 5×60 mm

Vi er takker snedker Palle for ordren og de gode kommentarer – det glæder os alle her ved team SkovTrup 😉
 #terrasse #egeterrasse #inspiration #bygselv #byggeri

Seks tons bæredygtige træpæle fra Hobro er kunst på Louisiana

270 rustikke, afbarkede robinie naturpæle i varierende længder vækker opmærksomhed i haven til Louisiana Museum of Modern Art. Pælene har en samlet længde på 725 meter og udgør skulpturen ”Hegnet”, som er en del af kunstmuseets store udstilling om Afrika. Pælene er leveret af SkovTrup.dk, Snæbum ved Hobro, og når udstillingen slutter med udgangen af oktober, bliver alle pælene af bæredygtigt robinie-træ leveret tilbage til SkovTrup.dk
”Hegnet” er skabt af to unge sydafrikanske arkitekter, Mieke Droomer og Andre Christensen. Med skulpturen forsøger de at aktivere det offentlige rum i en landsby, hvor det sociale liv traditionelt set foregår i mindre etablerede rum. Som en dynamisk rygrad i landskabet understreges de mange funktioner, som hegnet har i den traditionelle namibiske landsby: Det skaber forbindelse, det er en sti, en grænse og et sted for aktiviteter.
Udstillingen på Louisiana viser hvordan livet er i Afrika – både indenfor og udenfor. ”Hegnet” af robinie-træ fra SkovTrup.dk, Snæbum ved Hobro, står på samme måde som i Afrika – det bølger frem og tilbage, står lidt ukurant, og intet er i vinkel. På træpælene er der monteret plakater med billeder af rigtige hegn i Afrika. ”Hegnet” er ét af værkerne i den omfattende Afrika-udstilling, der både er kunst og læring om livet i landsbyerne, herunder hvordan man bruger træ til at afgrænse. 
”Hegnet” både adskiller og forener: Det adskiller dem, der bor inde i landsbyen, og dem, der bor udenfor, og som sommetider er fjender, og det skaber et forenet kollektiv af landsbyens beboere. I realiteten er hegnet en fæstning med det formål at holde fjender – og de største dyr – ude af området.
Louisiana og de to sydafrikanske kunstnere var før den store udstilling om Afrika på udkig efter naturtro træ, som kan repræsentere træ, der bruges i afrikanske landsbyer. Og det kan robinie-træet fra SkovTrup.dk, Snæbum ved Hobro: Robinie-træet har lidt af det samme udseende, og er lidt kroget. Robinie-træet blev altså valgt fordi det minder mest om det træ, man bruger i Afrika, i modsætning til træpæle, der står snorlige, trykimprægneret, eg eller granrafter, og som ikke har et lidt ”vildt” udtryk, som robinie-træet har. Museet valgte robinie-træet efter at have modtaget nogle prøver, og et led i aftalen er, at træet efter at have været kunst skal tilbage til SkovTrup.dk for at indgå i andre projekter som almindelige brugbare pæle.

Direktør og medejer af SkovTrup.dk, Søren Gøttrup siger: -Louisiana havde fokus på, at træet kan genanvendes. Og det passer fint sammen med, at robinie-træet er fra bæredygtige plantager i EU. Kunstmuseet var udelukkende interesseret i træets lidt ”vilde” udseende, mens vi normalt har fokus på træets holdbarhed. Vi sælger kun træ, som vi kan stå inde for. Derfor sælger vi heller ikke trykimprægneret træ, der er deponi-berettiget efter brug. Og vi sælger ikke træ fra troperne, for vi kan ikke stole på de dokumenter, der følger med træet. Den bedste måde at begrænse rovdrift i regnskovene og brugen af giftigt, trykimprægneret træ, er derfor at finde et alternativ – og dér er robinie-træ oplagt. Det gror i Europa, og vi køber det fra plantager i Slovakiet, Ungarn, Tyskland og Polen. 
-Robinie-træet er ekstremt holdbart, idet andelen af kernetræ er næsten 100 %. Robinie er således en af de løvtræs-sorter, der har mindst andel af såkaldt splinttræ. Splinten er ca. 10 millimeter, og når den er fjernet, er resten af træet rent kernetræ. Til sammenligning har egetræer splinttræ helt op til 60 millimeter – altså seks gange så meget. Robinie-træet har en celleformet struktur, der er kugleformet som et grantræ – derfor kan svampesporer ikke trænge ind. Robinie har desuden et højt indhold af naturlige garvesyrer, der slår svampe ihjel. Holdbarheden er ifølge langtidsforsøg på Teknologisk Institut – gravet ned i jorden – mellem 18 og 34 år, siger direktør Søren Gøttrup.
SkovTrup.dk, Snæbum ved Hobro, blev stiftet i 2002 af maskinmestrene Jon Skovhus og Søren Gøttrup efter at begge var vendt hjem til Danmark efter flere års arbejde i udlandet. Firmaet har aldrig haft gæld, for ejerne har et princip om først at tjene pengene før der investeres. Soliditet og tryghed, pålidelighed og troværdighed er bærende værdier i SkovTrup.dk, der med mere end 400 varenumre er førende på området i Danmark.

Vikingemuseum bruger langtidsholdbart robinietræ

Da Ringkøbing-Skjern Museum for snart 20 år siden stod overfor en stor udvidelse af Bork Vikingehavn med jordgravede stolper, faldt valget på det bæredygtige og langtidsholdbare robinietræ, der har en holdbarhed på 18-34 år.

– På et byggemøde før udvidelsen af vikingehavnen holdt jeg en ”forsvarstale” for robinietræ, fordi vi havde dårlig erfaring med lærk og eg, der rådner hurtigt – allerede efter cirka 5 år. Nogle af de første vikingehuse med meget tykke egestolper er fuldstændig timeglas-formede i jordskel nu efter ganske få år. På byggemødet valgte vi at bruge robinietræ – og vi bruger det stadig. Alle vores havnefronter er nu 18-20 år gamle, lavet af robinie – og træet står stadigvæk næsten som nyt, fortæller Olav Martinsen, uddannet bådebygger. Han forklarer:

– Efter 1-2 år patinerer robinie naturligt, så det fremstår sølvgråt ligesom eg. Den væsentligste fordel ved at bruge robinie når man har jordgravede stolper, er holdbarheden. Så skal man ikke skifte stolperne allerede efter 5 år – så vi ser frem til, at robinie-stolperne fra SkovTrup.dk holder 18-34 år, sådan som firmaet lover.
– Vi har opført en lille landsby med vikingehuse som i Hedeby. Væggene er lerklinede og pudsede, mens den bærende konstruktion inde i væggene er robinietræ. Træet er altså mere eller mindre skjult, men vi ved, at det er derinde – og at det har en holdbarhed, som passer os rigtig fint, siger Olav Martinsen og fortsætter:
– Robinietræ benyttes flere steder i museet – udover i husene også f.eks. i en klokkestabel og en vandmølle. Klokkestabelen ved vikingekirken består af egestolper, men da det er en dårlig idé at sætte relativt frisk eg i jorden, laskede jeg robinie-ender i, som vi så gravede ned i jorden. Så det, der er nede i jorden, og en meter over jorden, er robinietræ. Og det lange skrå-laske med tjærepap imellem skal nok holde – og så kan vi også fortælle folk hvorfor. 😉

Kunde projekter - Bolværk - kantsikring

Billeder før & efter af bredkant sikrings projekt (ialt 58 lbm. bolværk ca. 500 lbm. robinie højbeds sveller) Bygherre – Hobro Kommune
Lidt om projektet:
Hobros gamle bryggeri lukkede i 1970’erne. Siden er hele komplekset med gærkældre, vognporte, lagre, ishus, bryghus, have og privatbolig blevet fredet for at bevare det gamle industrimiljø.
Ishuset der før i tiden blev brugt til opbevaring af is taget fra fjorden, ligger meget tæt på kanten af Vester Fjord hvilket har medført at vandet med tiden har taget mere og mere af grunden mellem huset og fjorden. For at stoppe dette samt forskønne området blev der på initiativ af arkitekt Annie Eggert-Hansen fra Hobro Kommune igangsat nævnte projekt.

TRÆNINGSstativ - byg selv

Jeg tog kontakt til SkovTrup for at få en pris på robinie Pæle. Det viser sig, at de har solgt flere træningsredskaber ud fra mit design – cool! Jeg har haft en dialog med Søren fra SkovTrup omkring samling af træningsstativet, højder på stolper mv. Det var egentlig min ide, at bruge stænger med flanger (koldbøttestænger), men Søren er kommet op med en løsning, hvor der anvendes en gennemgående genvindstang. Således bores der 2-3 cm ind med et fladbor/spadebor (35 mm), som passer til rørets diameter. Herefter bores der videre med et 12mm bor. Den galvaniserede stang indsættes mellem to stolper og gennemgående genvindstang føres igennem og fastspændes.

Køb af materialer til Byg Selv trængsstativ:

Okay, jeg kunne godt linke til en butik hvor jeg tjente lidt på at du handler der, men jeg har ingen ide om kvaliteten, derfor er min anbefaling, at købe dem ved SkovTrup, med mindre du kan tage ud og se produktet inden du køber. Stolperne herfra er super fine (prisen er ca. den samme rundt på nettet) og er du doven kan du købe hele “mit” system, som en samlet løsning ved dem. Alt fra stolper til gevindstænger, møtrik og spændeskiver er med. Søren fra SkovTrup har også lavet en samlevejledning – du får altså en samlet løsning, som bare virker. Du finder deres priser og samlevejledning her. Jeg tjener ikke noget på dit køb og min anbefaling er baseret på min oplevelse af de leverede produkter og en fantastisk service.

Send dem en mail, de er utroligt hjælpsomme og du får råd og vejledning med dit køb. Hvis du bor i nærheden, kan du også spare fragten og selv hente stolperne.

Inspiration og gode råd om at bygge stativ i haven 💪
Besøg siden TrænHjemme – blog med forslag og erfaringer med træning i egen have.

SkovTrup i TV…

SkovTrup fik fint besøg af TV2 med Sif & Mathias fra programmet Nybyggerne. Udsendelsen vises d. 27. februar kl. 20.00 på TV2.

Vi ønsker det glade og positive par alt mulig held og lykke med deres køkken projekt 😃 – Se lille kort video her

Morten Høegmark
Morten Høegmark
05/07/2023
Jeg kan anbefale at handle med dette firma. Der opstod nogle komplikationer i forhold til leveringen, som firmaet effektivt tog ansvar for- og håndterede. Fejl kan ske, men det vigtige i den sammenhæng er måden hvorpå dette så håndteres, og dette blev her gjort til fuld tilfredsstillelse.
Nichlas Boysen
Nichlas Boysen
23/06/2023
Utrolig flinke medarbejdere og meget imødekommende. Fik rigtig god vejledning og service.
Søren Simonsen
Søren Simonsen
24/03/2023
Jeg har handlet flere gange hos Skovtrup, og hver gang føler man sig virkelig værdsat som kunde. De tager sig tid til en, og og viser stor interesse for de projekter og problemstillinger, man har som kunde….. Det er absolut ikke sidste gang, jeg handler hos dem…. Kæmpe anbefaling herfra.
Hans Peter Juhl
Hans Peter Juhl
27/11/2022
Kan anbefales.
Kristian Gade
Kristian Gade
14/11/2022
God service og godt udvalg fra et stort velfyldt lager.
Thomas Theisen
Thomas Theisen
04/08/2022
Købte sol sejl og 2 naturstolper. Mødte op og fik service i verdensklasse! Pris og kvalitet hænger sammen her, og det er i særdeleshed god kvalitet.
Johnny Oestergaard
Johnny Oestergaard
29/07/2022
I forbindelse med vores valg af solsejl har vi fået rigtig god rådgivning af Skovtrup i forhold til størrelse og montering af sejlet. Vi er superglade for kvaliteten af sejlet og samspillet med træpælen. Systemet til at justere sejlet fungerer rigtigt godt, og gør det nemt at justere sejlet i løbet af dagen.
Kasper Heilmann
Kasper Heilmann
19/07/2022
Super service, og lynhurtig levering. Bedste anbefalinger herfra.
Frank Osbæck
Frank Osbæck
08/07/2022
Købte gyngesæde xl med kæder og rustfrie ophæng. Superkvalitet!! Kan ubetinget anbefales

Er du yderligere interesseret i projekter?

Kontakt os på 98 54 87 67

Er i glade for vore produkter og betjening  – så må i meget gerne give os:
Et lille “Hjælpe boost” – klik her
Googles eget system for brugerudtalelser – (man skal være logget ind på google konto).

Indkøbskurv
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen
    Scroll to Top