Rafter til hegn – Artikel og FAQ om rafter

Har man en tæt mørk skov der trænger til luft -> Rafter til hegn

Ja hvad kan man nu lige bruge udtynningstræ til fra de ellers tætte granskove
De er perfekte som Rafter til havehegn – og det er en miljøvenlig løsning 💚

Kører man en tur og kigger lidt på de mange byggerier der skyder op overalt i det ganske landskab, ser man oftest de præfabrikerede hegn typisk lavet af trykimprægnerede lameller enten i den grønne version eller som malet.

Heldigvis findes der steder hvor man også ser de klassiske havehegn lavet med barkede naturrafter. Udtyndings stokke der ellers typisk bliver kørt til flis, skoves manuelt, samles, afkortes og pakkes til hegn – og man skaber lys i skoven med plads til de resterende træer.

Raftehegn laves typisk med rafter stående lodret eller vandret. Bemærk enkelte år kan det være svært at kunne skaffe nok rafter til markedet. Dette skyldes til dels vejrlig i områder hvor rafter skoves samt variation i udbud generelt.

Når vi i SkovTrup sælger disse rafter er nogle af de typiske spørgsmål fra vore kunder:

✅ Hvor mange rafter til hegn skal der bruges? – Mail os antal meter hegn og hvilken højde der ønskes – så regner vi det ud.

✅ Lodret eller vandrette rafter? – Hvis man ønsker at lave kurvet top ja så skal de stå lodret – ellers anbefaler vi vandretliggende, da man her kan skifte de underste rafter som altid vil gå til før resten af hegnet da fugt og svampeangreb er størst tæt på jordoverfladen.

✅ Trætype – gran eller fyr? – Gran har længest holdbarhed og er mest robust til det danske klima.

✅ Længder og tykkelser? – Tynde rafter hedder 3-5cm i længder 180 og 220cm. Tykke rafter hedder 6-10cm i længder 180 og 220cm. Mest almindelige rafter hedder 4-7cm Længde 220cm – se mere på Rafte-Hegn.com

✅ Hvor meget varierer naturrafter? – Tykkelsen på en rafte kan variere med 0-3 centimer, og raften har derfor som regel en tynd og en tyk ende. Rafternes udseende og variation er med til at give det færdige hegn et naturligt look. Diameter måles midt på raftens længde.

✅ Hvilken type pæle skal vi bruge? – Da et hegn skal kunne holde længe og stolperne typisk er dem der er udsat for mest vind og råd belastning (svampeangreb) – typisk i jordoverfladen, så anbefaler vi robinie eller egetræs pæle.

✅ Kan vi selv lave hegn? – Ja det gør mange af vore kunder og her følger lidt gode råd & forslag:

• Rafter kan sømmes eller skrues op – søm går hurtigt, men skruer gør justering enklere.

• Er stolperne lige høje og i vater, kan man med fordel fastgøre et bræt på toppen og begynde at slå rafterne på ved at støde dem op i mod brættet.

• Ønskes et svaj/bue i toppen af de enkelte fag, kan man med fordel lave “model” i fx en finér eller spånplade, placere den på den øverste løsholt og herefter save efter buen. Til dette anbefales en bajonetsav eller stiksav.

• Laves et raftehegn hvor rafter er vandret liggende er det en god ide at anvende de tykkeste rafter i bunden af hegnet. Er det muligt er det en god ide at rafter altid er fri af jord og græs – grundet holdbarhed af raftehegn. Rafter indeholder store mængder naturligt harpiks, som er med til at beskytte træet hvilket er med til at give en lang holdbarhed også uden brug yderligere behandling.

• Ved normale jordbundsforhold anbefaler vi at man graver huller noget større end pælens tykkelse og stamper op med stabilgrus. Der kan evt. afsluttes foroven med tørbeton – mindske ukrudt mv.

👉 Når man selv får lavet noget godt i haven så giver det en daglig glæde – held og lykke med projekterne!

Tag endelig fat i os hvis i skal igang med rafter til hegn👍
Hvis du hellere selv vil læse og sætte dig ind i sagerne, følger her en byggevejledning – opmålingsvejledning vedrørende rafter til hegn, samt info. om beregning og valg.

#dkbyg #dkgreen #byggeri #spejder #hårdttræ #inspiration

Håber billeder med rafter til hegn kan være til inspiration 👍
Se mere om rafter til hegn her på vor temaside !

Ønsker I mere info. om hvordan SkovTrup kan hjælpe med rafter, robinie og egetræ – råd og vejledning, så kontakt os på
telefon +45 9854 8767 eller på mail info@skovTrup.dk

Det afhænger af det ønskede udtryk. Ønsker du en kurvet eller svunget top på hegnet, skal rafterne monteres lodret. Til almindelige hegn anbefaler vi ofte vandretliggende rafter. En stor fordel ved vandrette rafter er, at de nederste rafter – som er mest udsat for jordfugt og råd – nemt kan udskiftes efter en årrække, uden at hele hegnet skal pilles ned.

Vi anbefaler gran. Granrafter har den længste holdbarhed og er mest modstandsdygtige over for det omskiftelige danske klima. Træet indeholder fra naturens side en høj andel harpiks, som virker som en naturlig imprægnering mod vejr og vind.

Da stolperne udsættes for den største belastning fra både vind og jordfugt, anbefaler vi altid kraftige stolper af robinie eller egetræ. Det sikrer en lang levetid i jordniveau, så fundamentet matcher rafternes holdbarhed.

Naturrafter findes i tre typiske tykkelser i længderne 180 cm og 220 cm:

  • Standard / mest almindelige: Ø 4–7 cm (længde 220 cm)

  • Tynde rafter: Ø 3–5 cm (længde 180 og 220 cm)

  • Tykke rafter: Ø 6–10 cm (længde 180 og 220 cm)

    Bemærk: Diameteren måles midt på raften. Da det er et naturprodukt, vil tykkelsen typisk variere med 0–3 cm fra den tynde til den tykke ende, hvilket er med til at give hegnet dets rustikke udseende.

Nej, det er ikke nødvendigt. Granrafter har et naturligt højt indhold af harpiks, der beskytter træet og giver en lang levetid helt uden kemisk trykimprægnering. For optimal holdbarhed bør du dog sørge for, at de nederste rafter holdes fri af direkte kontakt med jord og højt græs.

Ja, raftehegn er et oplagt gør-det-selv projekt. Du kan både sømme og skrue rafterne fast – søm er hurtigst at arbejde med, mens skruer gør det lettere at efterjustere. Bygger du med vandrette rafter, er det en god idé at lægge de kraftigste rafter i bunden. Ved lodret hegn kan du montere et lige bræt på toppen af stolperne som rettesnor, mens du støder rafterne op imod.

Author picture

Oksana Riel Christensen arbejder med bæredygtige træ- og hegnsløsninger hos SkovTrup. Hun vejleder gerne om holdbarhed og hjælper dig med at finde de rigtige rafter til hegn og haveindretning, så du får en løsning, der holder i mange år.

Se flere blog indlæg her
Indkøbskurv
0
0
Så langt så godt!
Din kurv er tomTilbage til Shop
Scroll to Top