Når vi taler om afbarkede pæle, så kommer vi ikke uden om robinie (Pseudoacacia). Det er simpelthen den træsort i Europa, der holder bedst i kontakt med jord – endda bedre end eg.
Disse pæle leveres afbarkede, hvilket betyder, at de beholder deres naturlige, krumme former og rustikke udseende. Det er et godt valg til dig, der bygger blivende hegn eller kreaturhegn og vil undgå miljøbelastende trykimprægnering. Fordi robinietræet vokser hurtigt og er naturligt selvimprægnerende, får du et lavt CO2-aftryk og en holdbarhed, der rækker årtier ind i fremtiden.
Bemærk: Afbarkede pæle er ideelle til de grove projekter som kvashegn og naturhegn. Skal du bruge pæle til en legeplads eller en hængekøje, anbefaler vi vores pudsede kernetræs pæle for en glattere finish.
Robinie – Pseudoacacia:
Robinie er en planteslægt indenfor ærteblomstfamilien og har fået artsnavnet pseudoacacia (uægte akacia).
Navnet Robinie stammer fra Henrik IV´s hofgartner Jean Robin (chef for den botaniske have i Paris) der i ca. år 1601 indførte planten til Europa fra det Nordamerikanske kontinent.
Som mange andre indførte træsorter blev denne afprøvet i skovbruget og ses nu her godt 400 år efter udbredt i Syd og Østeuropas skove og hegn. Robinie (rubinia) regnes som en af de mest udbredte løvtræarter efter Eucalyptos og Poppel og betragtes derfor på ingen måde truet. Robinie træ udmærker sig ved en hurtig vækst i ungdommen. Ved ca. 25-30 år aftager højdevæksten og træet opnår kun sjældent højder der overstiger 25 meter.
Den kendes på et rustikt og naturligt udtryk som gør sig godt til hegn mv. Bruges ofte til hegning af større naturområder i den skønne danske natur.
Bemærk: Blivende hegn, der skal stå i mange år, kræver solid tråd og solide pæle, der kan holde lige så mange år som hegnstråden. Trykimprægneret træ bør undgås, da det indeholder kemikalier, der kan være miljøbelastende brug i stedet robinie eller eg.
Se mere om Holdbarhed af træ på vor temaside Robinie.dk
FAQ spørgsmål og svar om afbarkede pæle
Hvad bruger man typisk afbarkede pæle til? De er perfekte til alt fra almindelige havehegn og pergolaer til større indhegninger som vildthegn, hestehegn og kreaturhegn. De giver et flot, naturligt udtryk, der passer ind i landskabet.
Er afbarkede pæle bedre end trykimprægnerede stolper? Ja, hvis du vil undgå kemi og have en pæl, der holder. Robinie har en ekstrem naturlig holdbarhed i jord, så du slipper for at bekymre dig om miljøbelastende stoffer og hyppige udskiftninger.
Hvorfor er pælene ikke helt lige? Det er naturpæle. Robinie vokser præcis, som naturen vil have det, og det giver det rustikke look. De uregelmæssige former er en del af styrken og charmen ved at vælge rigtigt træ frem for runddrejede industriprodukter.
Hvor længe holder en afbarket robiniepæl i jorden? Robinie er kendt for at være den mest holdbare europæiske træsort i direkte jordkontakt. Du kan forvente en levetid, der langt overgår de fleste andre træsorter, uden brug af træbeskyttelse.
Er der forskel på afbarkede pæle og pudsede pæle? Ja. De afbarkede pæle har en rå overflade og kan have små trevler – de er gode til hegn. Pudsede pæle er afsplintet og slebet helt glatte og er det rigtige valg, hvis børn skal røre ved dem på en legeplads.
Skal jeg selv spidse pælene? Mange af vores modeller kan leveres med spids, så de er lige til at banke i. Tjek varelisten for at se, hvilke dimensioner der kommer med eller uden spids til dit projekt.






















